Coaching og Massage serier

NORDLYS Krop & Succes – 5 sessioner

Krop & Succes® er en serie med fem målrettede og strukturerede coaching- og massagesessioner, som hjælper dig til at få mere ud af dit liv. Ægte succes bygger bl.a. på velvære i kroppen. Kombinationen af struktureret massage og målrettede samtaler er et nyt koncept for personlig udvikling. Stop forbeholdene, flyt dit fokus og lær at ændre din motivation, så du får energi til det, du virkelig brænder for.

Massagen er behagelig og dyb. Den frigør spændinger og smerter, øger din kropsbevidsthed og giver velvære. Ressourcesamtalerne er direkte coaching en træning hvor du lærer at tænke konstruktivt og målrettet. Alt kan coaches privatliv, karriere, sport, økonomi m.v.

Når du har fået coaching nogle gange og opdaget, hvor stor en hjælp det kan være at være i en struktureret, psykisk udviklingsproces, kan du overveje at få coaching og massage på en måde, hvor din personlige coachingproces og massagen bindes sammen i et struktureret forløb.

Vores erfaring viser at denne måde at arbejde på, fører dig meget længere ind i dig selv og åbner muligheder, du næppe ville have tænkt på at lede efter.

Er du klar til det næste skridt?

De fleste kan have stor glæde af Krop & Succes! Det vigtigste er, at du forinden har prøvet Nordlys Massage, og at denne form for kropsarbejde fungerer for dig - det gør den sikkert, men prøv lige først. Du skal også have lyst til et »kick off« - et kærligt spark fremad i dit liv.

Før hvert møde skal du regne med at bruge nogle timer på forberedelse, og du skal have lyst til at indføre gode vaner i dit liv.

Hvis du vil have, at alt skal blive ved det gamle, så vent lidt med Krop & Succes. Det er gennemprøvede metoder - de virker, og denne serie kan ændre (forbedre) dit liv.

Tidsangivelserne er den omtrentlige behandlings- og massagetid. Derudover afsætter vi tid til en forsamtale, evt. omklædning samt hviletid, hvilket kan tage mellem 10 og 30 min pr. massage.

Varighed: ca 90 min
Prisgruppe: F

Udskriv